PÅRØRENDE
Stress er ikke en afgrænset størrelse. Det er således ikke kun den stressramte, der bliver negativt påvirket. Det gør familie, venner og kollegaer også.
Når stressen strammer grebet, vil den stressramte typisk forandre sig. Nogen mister overblikket, andre livsglæden. Nogen sover hele tiden, andre slet ikke. Uanset hvordan stresssymptomerne manifesterer sig, vil det skabe en reaktion hos omgivelserne.
De pårørende er ikke overmennesker. Det er helt normalt at have svært ved at sætte sig ind i, hvordan det føles at være ramt af stress – især hvis man ikke selv har prøvet det. Er man stresset, orker man fx ikke altid at være social. Mange får dårlig samvittighed over ikke at have overskud og har svært ved at sige nej til arrangementer. Det er kendetegnende for stressramte, at de presser sig selv og ikke får sagt fra.
Samtidig kan stress være en flydende, uhåndgribelig størrelse, som det kan være svært at forholde sig til, fordi symptomerne ikke er lige så synlige som et brækket ben.
Vi tænker de pårørende ind
Er du pårørende til en stressramt, så har Stresscenteret også tænkt på dig i relation til vores behandling. Vi sørger for at rådgive dig, så du kan støtte en positiv udvikling hos den stressramte, samtidig med at du også passer på dig selv. Det er ikke usædvanligt, at pårørende selv oplever et øget pres, fordi de fx kompenserer og bliver stærkt påvirkede af situationen.
For at sikre den bedste forståelse og forventningsafstemning inviteres de pårørende derfor til en informationsaften (online), hvor man får viden om stress og har mulighed for at stille spørgsmål til vores terapeuter.
Hurtig handling er vigtig
Når man bliver ramt af stress, er et hyppigt symptom, at man intet orker – heller ikke det, som er godt for en. Som pårørende kan du nænsomt skubbe på og være støttende, når den stressramte rækker ud efter hjælp.
Undersøgelser viser, at hurtig og effektiv hjælp er afgørende for prognosen. Det betyder helt konkret, at jo hurtigere man får den rigtige hjælp, jo større er sandsynligheden for, at man kommer sig uden varige men.
Er en af dine nærmeste ramt af stress?
På Stresscenteret har vi udviklet en unik metode til behandling af stress. En metode, der ikke alene virker, men som også kan dokumentere sin effekt. Det er derfor, vi har så mange flotte tilbagemeldinger fra deltagere, som vi har hjulpet tilbage til glæden, overskuddet og arbejdsmarkedet.
– Stresscenterets metode er baseret på et 2-ugers døgnophold
– Metoden benytter den nyeste stressforskning
– Effekten kan dokumenteres
Kontakt os
Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til behandlingen eller til, hvordan du bedst hjælper den stressramte videre.